Kunder

-ET KORT UDPLUK AF VORE KUNDER-

 

TV ØST har valgt en Nutanixløsning fra Consular. Ifm. udskiftningen af platformen  kiggede TV ØST på en ’Hyperkonvergeret’ løsning for at lette den daglige drift, og opnå større fleksibilitet. Efter en udbudsrunde og en række møder med forskellige leverandører, blev løsningen et firenodet Nutanix-cluster fra Consular. ”Der var flere elementer der spillede ind i processen. Vi blev informeret yderligere om de integrerede muligheder der forelå med Nutanix’ egen hypervisor, Acropolis HV, der fulgte med i løsningen uden beregning. Efter en kort PoC kunne vi se, at det opfyldte vores behov. Samtidigt blev der introduceret fremtidig support for integration til vores Veeam-backupløsning, hvilket vi havde behov for. Desuden har vi også valgt at benytte Nutanix’ filservice på samme platform. Vi fik god hjælp fra Nutanix support undervejs, og har indtil nu migreret og nyoprettet omkring 50 virtuelle maskiner. Vi er stadig meget glade for løsningen. Ikke mindst grundet simplificeringen i vort datacenter” udtaler IT-chefen hos TV ØST, Morten Juliussen.

 

Lundbeck har valgt at indgå en ny 5-årig rammeaftale med Consular ApS. Initielt anskaffer Lundbeck et NetApp All Flash FAS 4-nodet Fabric MetroCluster med synkron spejling inklusiv backup destinationer. Lundbeck forventer, at opnå store besparelser på kapacitet, strøm, køl og plads i datacentret med NetApps Storage Efficiency funktionaliteter, såsom; deduplikering, komprimering, compaction, cloning, tynd provisionering og snapshot teknologi. Endvidere medfølger secure multi-tenancy og quality of service (QoS) i løsningen, så Lundbeck kan tilbyde forretningen en garanteret performance på specielle og/eller ønskede workloads. Løsningen kan ved hjælp af NetApp’s SnapCenter software integreres med applikationer som SAP, Oracle, SQL, VMware, SharePoint, Exchange etc. Endelig understøttes private, public og hybrid clouds, så Lundbeck kan monitorere cloud storage on-premises i eget datacenter eller hos Amazon, Azure eller IBM Bluemix. Head of IT Operation Claus Berg udtaler: ”Vi har haft NetApp i flere år, hvilket vi har været glade for. Consular hører til blandt de højest certificerede på NetApp i Norden, og vi forventer, at vi igennem kontraktens løbetid får et godt og professionelt samarbejde med Consular”.

 

Købstædernes Forsikring (KF), som har +90.000 kunder, valgte at investere i en Nutanix løsning. KF havde gennem en årrække opbygget et ’multikulturelt’ datacenter, drevet på en Hyper-V platform, hvilket afstedkom adskillige mandetimer til drift. Desuden stod KF overfor at forlænge en outsourcet Citrix løsning eller alternativt in-source og drive den selv. Der blev udregnet en intern business case på de forskellige scenarier, hvor der over en femårig periode fremkom en millionbesparelse. KF anskaffede derfor et 4-nodet hybridcluster og valgte samtidigt at benytte Nutanix Acropolis hypervisor, for at lette administrationen. Clusteret er efterfølgende udvidet og indeholder nu 11 noder. Seneste udvidelse ultimo 2018 er gjort med to All Flash noder, hvorpå KF ønsker at drive specifikke performanceafhængige forsikringsapplikationer.

 

DXC Technology (tidligere CSC) har netop anskaffet en NetApp Enterprise storage- og backup løsning fra Consular til eget datacenter for en eksisterende offentlig kunde. DXC valgte en flash baseret NAS- & SAP løsning incl. synkron spejling, backup destinationer og yderligere flash baserede systemer til asyn-kron spejling. Jolis Tusla, SAP Certificeret teknisk konsulent DXC, udtaler; ”En af de vigtigste drivere har været evnen til at opnå en signifikant forbedret RPO/RTO. NetApp’s snapshot funktionaliteter sørger for, at vi tager fuld backup af SAP på DB2 fire gange dagligt af hele vores SAP-landskab – tilmed på få minutter og uden performance nedgang” – Jolis fortsætter; ”I vores test- & udviklingsmiljøer har vi endvidere set nogle markante hastighedsforbedringer, når vi skal provisionere nye SAP-landskaber, da vi i forhold til tidligere, kan klone et SAP-miljø ekstremt hurtigt”.

Niels Lund Christensen, Account Manager, DXC; ”Løsningen er tilpasset vor kundes ønske om høj performance, sikkerhed og driftsstabilitet målt op mod økonomi og support. Vi havde valget mellem fire større leverandører, men endte altså på denne platform som bedste valg. Efter at have gennemført en POC (Proof of Concept), hvor Consular og NetApp dokumenterede performanceforbedringer på de kritiske kundesystemer, var vi overbevist om, at løsningen kunne realiseres som krævet. Vi har desuden samarbejdet med Consular de seneste 3 år med gode erfaringer, så vi valgte derfor at indgå en 5-årig aftale med dem som partner.”

Løsningen består af et All Flash FAS A700 4-nodet Fabric MetroCluster til synkron spejling, FAS2620 til backup destinationer & All Flash FAS A200 til asynkron spejling. Løsningen håndterer produktion & backup af VMware, SQL, Oracle, NAS & SAP på DB/2. DXC kommer endvidere til at benytte softwaren – OnCommand Insight – til en komplet storage rapportering af deres servicekatalog fordelt på serviceklasser samt til proaktiv troubleshooting af hele kundens infrastruktur.